
Jeg er eksamineret emotionsfokuseret psykoterapeut MPF med en toårig overbygning i emotionsfokuseret parterapi. Begge uddannelser er gennemført på EFT-Instituttet i København, som er anerkendt som et kvalitetsgodkendt og statsligt evalueret uddannelsessted. Emotionsfokuseret terapi er en eksistentiel og oplevelsesbaseret tilgang, der er baseret på mange års solid forskning og anerkendes som en evidensbaseret og effektiv metode inden for psykoterapi og parterapi.
Når det kommer til mig selv, har jeg altid haft en stor interesse for trivsel og menneskelige relationer, både i mit privatliv og i min professionelle karriere . I mange år har jeg arbejdet med Human Resource i forskellige virksomheder, og med Relocation, hvor jeg har haft fokus på ind- og udstationering af expats.
Jeg har derfor opnået betydelig erfaring med at støtte mennesker i udfordrende og pressede situationer, herunder store livsændringer samt stress, kriser, trivsel og personlig udvikling. Desuden har jeg kontinuerligt videreuddannet mig inden for trivsel og har blandt andet opnået eksaminer i coaching og konflikthåndtering.
I dag arbejder jeg fuldtid som psykoterapeut og parterapeut i min egen klinik. Tidligere har jeg blandt andet også arbejdet på et krisecenter for voldsramte kvinder, og har været frivillig rådgiver på et center for seksuelle overgreb.
Som psykoterapeut er min opgave at hjælpe dig med at finde ind til dig selv. Dette kan indebære at identificere dine ressourcer til selvudvikling eller at afdække mønstre, der kan være udfordrende eller problematiske.
De fleste mennesker oplever på et tidspunkt svære følelser, men hvis du føler, at de negative følelser overskygger de positive, kan terapi være en nyttig vej.
Hos mig vil du finde empati og omsorg for det, der fylder i dit liv. Det kan være, at du føler dig trist uden en klar årsag, oplever stress, er i krise, mærker angst, er præget af sorg eller kæmper med lavt selvværd.
Uanset om du står over for en krise, ønsker at lære mere om dig selv, eller har specifikke problemer, vil du blive mødt i et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor der er plads til nærvær, empati og fordybelse.
Læs mere om individuel psykoterapi her
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid, så kontakt mig gerne.
PARTERAPI
Som parterapeut fokuserer jeg på at skabe et trygt rum, hvor begge parter kan udtrykke deres følelser åbent og ærligt. Dette giver mulighed for at identificere og forstå de underliggende følelser, der ligger til grund for jeres konflikter og kommunikationsvanskeligheder.
En central del af emotionsfokuseret parterapi er at lære at genkende og regulere egne følelser samt udvikle empati for partnerens følelsesmæssige oplevelser. Dette kan hjælpe med at bryde negative kommunikationsmønstre og skabe en mere positiv og nærværende forståelse for hinanden.
Samtidig kan det styrke jeres forbindelse og intimitet ved at fremme en dybere forståelse og accept af hinandens følelsesmæssige behov og ønsker. Det kan også give jer redskaber til at udtrykke kærlighed og omsorg mere effektivt samt genopbygge tillid efter tillidsbrud eller svigt.
Læs mere om parterapi her
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid, så kontakt mig gerne.
Skam, sjælens længsel, og at være selvglad ved psykolog Lars J. Sørensen
Psykisk sygdom og personlighedsforstyrrelser ved Charlotte Silas Houlberg Bengtson, Cand. Psych. Aut.
Mette 66 år
"Du har hjulpet mig med at forstå mig selv og mine mønstre, hvilket har gjort mit ægteskab og min
rolle som far meget nemmere."
"Du er noget ganske særligt, du kan ligesom gå bagom, og få en til at kigge på noget, der er svært uden at man forsvinder ind i det."
"Tak for en fantastisk hjælp. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle have klaret det selv med alt det der har været sket i dette år. Du har været lyttende og empatisk, og har virkelig givet mig noget at arbejde
videre med i livet."
Peter 52 år
Sanne 45 år
TÆT VED BAGSVÆRD, LYNGBY, HERLEV, VANGEDE OG KØBENHAVN
psykoterapi & parterapi MPF
Jeg tilbyder samtaleterapi til dig, når livet eller parforholdet er vanskeligt.
Har du spørgsmål til eller vil bestille en tid, er du velkommen til at ringe eller skrive til mig.
Læg en besked eller send en sms - så vender jeg tilbage.
Adresse: Daltoftevej 60, 2860 Søborg
Email: terapi@linettryder.dk
Telefon/SMS: 24 85 60 20
© Copyright. All Rights Reserved.